I forbindelse med de uacceptable arbejdsforhold på Afdeling N8, Psykiatrisk hospital i Risskov ved Århus, kan SNUFF STREET JOURNAL nu kaste nyt lys over situationen. Region Midt har fået deadline til den 26 februar 2009, til at få løst konflikterne i det anspændte psykiske arbejdsmiljø der selvfølgelig går ud over patientplejen . Personalet på N8 mener at det er utopi, at der kan findes en løsnings-model der passer til deres problem. Det store medicinforbrug på afdelingen kan måske være med til at forklare den kraftige stigning på 13,5% i sidste års hospitals sektor budget.
2 skridt frem 16 tilbage... Som beskrevet tidligere på året i en leder i Jyllands Posten ”De offentlige ansatte er ikke tilfredse med den offentlige sektor. Offentligheden er ikke tilfreds med den offentlige sektor. Hvad er da meningen med, at danskerne fortsat skal sponsere det umættelige uhyre, der nu endda er verdens største?”
Vi har talt med en patient der ved et uheld blev fejlanbragt, og i denne forbindelse tvangs og fejlmedicineret for en sygdom han ikke lider af. En virkelig historie om højmålet af uansvarlighed og hvordan en stribe ansvarlige uansvarlige offentligt ansatte hjæper til med at grave statens underskud endnu dybere.
I modsætning til Grundloven der siger at den personlige frihed er ukrænkelig, manipulerede patientens læge med lægeerklæringen til brug af Politiet, samt lægejournalen da han ikke forstod patientens problem.
I stedet for at ordinere tilskudsordningen med 12 psykologisamtaler blev patienten hentet af Politiet på sin bopæl og indlagt med tvang paa afdeling N 8 i Risskov.
Politiet stillede ingen spørgsmaal til den tvivlsomme lægeerklæring, men agerede blindt ordre og leverede patienten videre til det psykiatriske personale på afdeling N 8.
Paa 4. dagen leverede patienten allerede bevis for indskrivende læges inhabilitet, men hospitalet ignorerede stadig 72 timers reglen, og nægtede ham hans frihed.
I forbindelse med en klage til det Psykiatriske Patientklagenævn fik han aktindsigt i diverse lægejournaler fra hospitalet og kunne nu bedre forstaa hvorfor han blev tilbageholdt. Den tilsynsførende læge, en dårligt dansk talende/skrivende Bosnisk middelalderlig kvinde havde ikke rigtigt forstået hvad der var blevet sagt under diverse konsultationer og havde selv mere eller mindre digtet en historie op så hun kunne få journalen til at passe ind i hendes diagnose. På baggrund af stillede diagnose underskrev overlægen tvangsmedicinerings protokollen uden at have set eller talt med patienten?!
Indlæggelses grundlaget for patienten var at: udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet.
Allerede tidligt på opholdet på hospitalet blev der foretaget uberretiget tvangsmedicinering hvor det var helt tydeligt at patienten ikke kunne tåle OLANZAPIN eller et af de øvrige indholdstoffer i ZYPREXA. Allergireaktioner/eksem, et blodsprængt øje, hårtab og hukommelsestab er i skrivende stund aktuelt. Læger og sygeplejersker fandt på alle tænkelige undskyldninger og mener stadig ikke at det kan være bivirkninger ved tvangsmedicineringen.
Vi må altså efter ca. 8 ugers udsigtsløs behandling konstatere at ikke et eneste individ fra det samlede personale ansat i det offentlige, ikke personligt har taget stilling til om tvangstilbageholdelse eller tvangsmedicinering er i overenstemmelse med de læge/sygpleje etiske retningslinier eller i øvrigt grundlovens §71 (Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.)
I bakspejlets visdom skal det blot nævnes at ”mindste ingribelses princippet” som kunne have vaeret 12 tilskud til psykologsamtaler,) blev ved hjælp af den manipulerende lægeerklæring og journal til 6000Kr x 59dage = 354.000 + den udsigtsløse tvangs ordinerede medicin til et endnu ukendt beløb.
Dertil skal tillægges udgifter til diverse lægekonsultationer, anbefalede breve, advokater, dommere, erstatnings beløb til patienten for ulovlig frihedsberøvelse/tvangstilbageholdelse, ulovlig tvangsmedicinering med følgende hårtab (hårtransplantation) osv...
Hele denne historie er
ganske tankevækkende, og derfor er det ikke så svært at forstå at den offentlige sektor er ved at bukke under økonomisk. Lad os håbe at personalet (Læger, sygeplejere mm.) er begyndt at spare op, da de selvfølgelig bør være med til at betale for at de valgte, ikke at respektere deres sociale ansvarlighed (CSR) og følge den foreskrevne psykiatri lov, samt de etiske retningslinier for Læger og sygeplejersker.
Continuer sur SNUFFSTREETJOURAL.COM