Human Rights Issue

Sundheds sjuskerne

Publiceret den 25.10.2013

I 1973 foretog den amerikanske psykolog David Rosenhan, et eksperiment der frem til i dag fremstår som et af mest betydningsfulde og kontroversielle studier i validiteten af psykiatriske diagnoser.

Rosenhan experiment – Wikipedia.
On Being Sane in Insane Places by D. L. Rosenhan

Der har aldrig tidligere været foretaget et lignende studie i den danske psykiatri, og redaktionen på SSJ bringer her i 2013 en eksklusiv reportage fra vor reporter der har testet systemet af. Vor patient blev således fejlanbragt, tvangstilbageholdt og i denne forbindelse flere gange ulovligt tvangs og fejlmedicineret med det farlige præparat Zyprexa.

Citat fra arbejdstilsynets rapport – RUH, Aarhus

Fravær af retssikkerhed

Udover medicinallergierne skabt af de fortravlede læger og sygeplejersker, fik patienten hentet værdifuld indsigt og dokumentation, ikke blot i hospitalets stressede arbejdsgange, men hvordan nogle sundhedspersoner stiller spørgsmålene til patienterne og også selv svarer på dem. Det viste sig at det juridiske klagesystem (diverse klagenævn, Politi, Statsadvokater, Rigspoliti og domstole), hævede sig over gældende lovgivning og manipulerede sagens akter. Herved kunne den dømmende og udøvende magt juridisk slette læger, plejepersonale og klagenævns magtmisbrug og medicinske overgreb.

På trods af at patientens advokat forelagde menneskerettigheds konventionens artikel 5 & 6 for dommerne Mette Helby Jensen, Hanne Kildahl samt Processbevillingsnævnet, med ønsket om en objektiv og upartisk second opinion ekspertudtalelse på sagens akter, blev dette afvist. Sagen blev afvist af Højesteret som værende af ikke principiel karakter og videresendt i 2011 til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Se nedenstående dokumentarfilm, hvor menneskerettigheds advokat Claus Bonnez forklarer de åbenlyst absurde juridiske sammenhænge, hvor alt kvalitetssikring og domstolsmedarbejdernes objektivitets krav er ikke eksisterende.

Forløb

I modsætning til den danske Grundlov, der siger at den personlige frihed er ukrænkelig, manipulerede patientens unge uerfarne læge på eget initiativ, december 2008 med lægeerklæringen sendt pr. fax til Politiet. Den fortravlede læge kunne ved den korte konsultation, af lovmæssige årsager ikke henvise til et par enkelte psykolog samtaler som den 39 årige patient ønskede.

Patienten der er allergisk overfor medicin, var ikke til fare for sig selv eller andre, men da han afslog læge Sean Heisselberg Pedersens tilbud om medicinsk behandling, blev han et par dage efter hentet af 2 unge betjente på sin bopæl og indlagt på gule papirer med tvang på afdeling N 8 i Risskov, Aarhus for at blive tvangsmedicineret.

–

Østjyllands politi, stillede ingen spørgsmål til den tvivlsomme lægeerklæring, men agerede blindt ordre og leverede patienten videre til det psykiatriske personale på afdeling N 8. Et vidne var til stede ved frihedsberøvelsens iværksættelse, der ligesom patienten ønskede at lægen blev tilkaldt for at uddybe og begrunde tvangsindlæggelsen – det havde politiet ikke tid til. Familie og venner der ikke havde været til stede ved politiets afhentning forstod ikke hvad der skete, og kunne ikke få en forklaring fra hospitalet på hvilket grundlag patienten var blevet frihedsberøvet.

Ansvaret blev kontinuerligt skubbet videre til psykiatrisk overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen, der var fraværende og ikke kunne nåes. Der skulle gå 46 dage inden Overlægen talte med patienten og dennes familie.

Lost in translation

Personalet på hospitalet havde netop anmeldt ledelsen heriblandt overlægen til Arbejdstilsynet for elendigt arbejdsmiljø.

Se citat fra aktindsigt på billedet til venstre. Download PDF med uddrag af aktindsigt fra Arbejdstilsynet.

Patienten valgte selv at klage straks efter indlæggelsen til det Psykiatriske Patientklagenævn, men bevarede sin patient rådgiver som observatør til at tingene foregik som de skulle. Hospitalet udleverede de forkerte papirer og adressse til nævnet, hvorfor patientens klage observationer kom for sent frem til at kunne indgå i nævnets afgørelse. Patientens to bisidderes deltagelse og indsigelser ved mødet med det Psykiatriske Patientklagenævn var overflødigt, da disse ikke blev hørt.

Ved denne lejlighed fik patienten aktindsigt i diverse lægejournaler fra hospitalet, og forstod nu hvorfor han blev tilbageholdt. Nogle professionelle mener at samtalen er psykiaterens vigtigste instrument, og derfor er gode danskkundskaber meget vigtige. Den tilsynsførende reservelæge, en dårligt dansk talende Bosnisk kvindelig reservelæge, Lenka Sapina havde ikke forstået hvad der var blevet sagt under konsultationerne. Hun refererede endvidere til notaterne fra en anden udenlandsk sprogligt udfordret medarbejders sygeplejer-kardex.

Bygget på misforståelser skrev reservelægen referat af samtalerne, således at journalens diagnose og lægeerklæringen passede sammen.

Fra indlæggelsesdagen afleverede patienten løbende breve til den fraværende overlæge, med ønsket om en samtale. Dette til trods, underskrev overlægen den fiktivt stillede diagnose i lægeerklæringen til “Psykiatriske Patientklagenævn” uden at overlægen havde set eller talt med patienten. En såkaldt fjerndiagnose (Goldwater rule).

Der skulle gå 46 dage efter indlæggelsen før overlægen talte med og tilså patienten. Pr. telefax blev der sendt en klage til overlægens chef; Ledende overlæge Poul Erik Bucholtz Hansen, hvilket medførte at en dansk tilsynslæge fik ansvaret for patienten. Tre dage efter var han udskrevet.

Kædeansvar?

Bucholtz Hansen bad ifølge vor aktindsigt, efterfølgende overlæge Gøtzsche-Larsen om en redegørelse vedrørende den bosniske reservelæges sprogvanskeligheder. Overlæge Gøtzsche-Larsen undlader i sin redegørelse at svare. Hensigten med indlæggelsen af patienten var at: “udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet”.

Allerede tidligt på opholdet på hospitalet blev der foretaget uberettiget tvangsmedicinering, hvor det var helt tydeligt at patienten ikke kunne tåle OLANZAPIN eller et af de øvrige indholdstoffer i ZYPREXA. Allergireaktioner var: slem eksem, et blodsprængt øje, hårtab og øget vægt. Læger og sygeplejersker konkluderede i retten at disse symptomer ikke var bivirkninger ved tvangsmedicineringen, og at hudproblemerne kunne skyldes tør hud opstået under hospitalsopholdet. Det Psykiatriske Patientklagenævn bekræftede i deres afgørelse at tvangs-medicineringen var foretaget med urette, men på baggrund af den udenlandske læges vildledende informationer og den fraværende overlæge Gøtzsche-Larsen’s fjerndiagnosticering, fastholdt nævnet tvangsindlæggelsen og godkendte fremtidige tvangsmedicineringer, der skulle vare en måned længere og forværre de allergiske symptomer.

I stedet for at tilbyde en kostbar sengeplads til en patient der virkelig havde brug for den, må vi konstatere at ikke et eneste individ fra personalet, personligt har taget stilling til om tvangstilbageholdelse eller tvangsmedicinering var i overenstemmelse med de læge/sygpleje etiske retningslinier eller i øvrigt grundlovens §71 (Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig). I bakspejlets visdom skal det blot nævnes at ”mindste ingribelses princippet” (som kunne have været tilskud til et par psykologsamtaler), blev ved hjælp af den manipulerende lægeerklæring og journal til et hospitals ophold af ca. 6000Kr x 59dage = Kr. 354.000,- + den udsigtsløse tvangs ordinerede hormon forstyrrende medicin til et endnu ukendt beløb. Dertil skal tillægges udgifter til den administrative behandling af sagens dokumenter der vurderes til at fylde ca 5 tykke ringbind, anbefalede breve, beskæftigelsesmæssig aktivering af diverse læger, advokater, jurister, Politi, Statsadvokater, Rigspoliti, dommere mfl.

Vor udsendte medarbejder der har juridisk erfaring, konstaterede ved denne lejlighed hvordan “Djøf’erne” med deres ansvarsforflygtende newspeak var på pletten. Ikke så underligt at Psykisk syge taber ni ud af ti klagesager om tvang, og derved får det endnu dårligere og koster samfundet dyrt både socialt og økonomisk.

Doc-toring medicine Ft. Dr Peter Gotzsche, Director of the Nordic Cochrane Centre

Hele denne historie er ganske tankevækkende, og derfor er det ikke så svært at forstå at den offentlige sektor er ved at bukke under økonomisk. Det er problematisk at konstatere at vi borgere ikke kan have tillid til de offentlige myndigheder, der i denne sag har tilsidesat gældende dansk lovgivning ifm. den juridiske sagsbehandling. Sagen i de forskellige retsinstanser var en farce og blev først behandlet i Århus byret, hvor dommer Mette Helby Jensen juridisk-teknisk set dømte ud fra 50 % af sagens elementer og ensidigt konkluderede på baggrund af hospitalets udtalelser. Derefter i Vestre Landsret, Viborg den 23.8.2010, hvor patientens advokat fik 1 time til at føre den komplekse sag. Landsretsdommer Hanne Kildal afskar patientens advokat fra at føre fire relevante uafhængige vidner, der havde oplevet den sprogligt udfordrendede læge, årsagen til misforståelserne. Uddybende dokumentationsmateriale, samt indkaldelse af en uvildig ekspert (betalt af patienten selv) blev afvist af retten. Dommer Kildal konkluderede i sin afgørelse ligeledes som byretten i Aarhus, ensidigt på baggrund af hospitalets udtalelser og overlæge Gøtzsche-Larsen’s fjerndiagnosticering. Patienten tabte således også sagen i Vestre landsret, hvorefter Højesteret afviste sagen. Patienten havde nu udtømt sine muligheder for at klage sin sag i Danmark hvor dommerne havde tilsidesat grundlovens kontradiktoriske retsprincipper, Lissabontraktatens artikel 2 & 6, samt menneskerettigheds-konventionens artikel 5 & 6.

Til den store overraskelse for patienten og dennes advokat, afviste Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg at viderebehandle sagen, idet sidstnævnte domstol, var af den opfattelse at de danske myndigheder havde behandlet sagen korrekt.

På ovenstående grundlag er SSJ-redaktionen arbejde derfor kommet til sin ende, idet det tydeligt fremgår af sagen (og mange andre vi har kendskab til), at retssikkerheden for psykiatriske patienter i Danmark er ikke eksisterende. Derfor aflyses produktionen af næste afsnit af dokumentarfilmen “Danmark skruer op for gassen_2“.