Tuesday 22nd August 2017,
snuffstreetjournal
Human Rights Issue

Stop Spild Af Mad

Madspild på menuen hos Rio+20

Af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
Bragt i DenOffentligeSektor.dk den 14. maj 2012 

 

Under mit møde med Fødevareminister Mette Gjerskov tidligere på året var der madspild og grøn omstilling på dagsordenen. For madspild skal begrænses dramatisk – og det haster. Også EU er begydt at sætte fokuspå madspild, og FN’s konference Rio+20 har fået madspild på menuen. Vi står foran et paradigmeskft af dimensioner.
-
Dilemma om overforbruget
I Europa-Parlamentet i Bruxelles i 2010 underskrev Stop Spild Af Maden international erklæring, ”Joint Declaration Against Food Waste”, som opfordrer EU til 50% reduktion i madspild inden året 2025. Erklæringen blev overdraget til EU og har inspireret Europa-Parlamentets nylige resolution om madspild, der forpligter EU til at halvere madspildet inden 2025. En stor sejr i kampen mod madspild.
-
Der var også fokus på madspild på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012” – en optakt til FN’s Rio+20 konference – hvor jeg havde taletid tidligere på året. Mens næsten 1 mia. mennesker sulter på Jorden, bliver der på verdensplan smidt mad ud, som ellers kunne havde brødfødt 3 mia. mennesker. Madspildet i Vesten (food waste, som primært finder sted i detailhandlen og hos forbrugere) er ikke det samme som madspild i de fattige lande (food losses, som finder sted på markene og i produktionen pga. manglende infrastruktur). De to typer madspild er ikke indbyrdes sammenhængende, omend de er to sider af samme sag. En sag, som rummer mange gode potentialer, og som vi må og skal arbejde med, eksempelvis via innovative løsninger og ny teknologi.
-
Den nye rapport fra FN fremlagde flere dystre tal: om blot 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand. Vestens overforbrug, som står for 40% af verdens CO2-udslip, får nu selskab af BRIC-landene, hvis forbrug er begyndt at gå i Vestens fodspor. Dilemmaet ligger i, at begge disse forbrugsmodeller ikke kan understøttes af Jordens ressourcer, som bliver mere og mere knappe.
-
Grønne løsninger og grøn vækst
Løsningen på problemet er ikke nemt, for der er mange interesser på spil, ikke mindst de økonomiske. Det handler ikke kun om omlægning af forbrugsmodeller, men også i optimering af hele værdikæden, den nye teknologi, bedre infrasturktur, mindre spild, mindre madspild samt omlægning til grøn vækst. Det handler om Lean tankegang og en ny type grøn vækst, som kan få udviklingen på det rette spor. Og her kan hverken FN eller EU diktere løsningsmodeller ovenfra – her kræves en bred indsats fra alle sider.
-
Nye tal fra EU viser, at det nuværende madspild i EU topper 89 mio. ton årligt og svarer til ca. 179 kg per indbygger i gennemsnit. Allerede i 2020 bliver det til 126 mio. ton, svarende til en stigning på 40%. I Danmark alene udsmides der hvert år mad svarende til 16 mia. kr.. Utroligt spild af penge, som især under finanskrisen kunne bruges på noget mere fornuftigt.
-
Gode resultater fra mange aktører
Derfor må alle aktører i branchen bidrage med innovative løsninger – alt fra fødevareproducenter, emballageindustrien, detailhandlen, restauranter og storkøkkener samt biogasindutrien. Og der er heldigvis flere eksempler på handling:
-
Bl.a. Arlas fokus på forbedring af yoghurtemballage, biogasløsninger samt oplysning til forbrugere i samarbejde med Stop Spild Af Mad. Arlas kampagne for mindre madspild med Stop Spild Af Mad blev vist på i alt 2,25 millioner mælkekartoner i perioden fra 6. februar 2012 til 19. marts 2012.
Også detailkæden REMA 1000 har – inspireret af bl.a. forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad – siden 2008 indført styk-rabatter i alle danske butikker. Det jyske instittut AgroTech har også leveret flotte resultater: en kantine i Vestas har på et år sparet 250.000 kr. i kampen mod madspild, som kan reduceres helt ned til 10% ved systematisk og fokuseret indsats.
-
På flere restauranter i Albertslund kommune er der indført doggybags, og Stop Spild Af Mad satte i starten af året fokus på doggybags med vores virale kampagnefilm med Snobberne Fritz og Poul, som var et frivilligt bidrag fra Martin Buch og Rasmus Botoft. I 2011 kørte Rigshospitalet et madspildsprojekt og en kampagne, som endte med besparelser for knap 1 mio. kr. i råvareindkøb. Stop Spild Af Mad bidrog med kampagnematerialerne til indsatsen.
-

-

Filmen er fra alle deltagende parters side en 100% frivillig og ulønnet produktion. Stop Spild Af Mad sender en stor og varm tak til: Martin Buch, Rasmus Botoft, Erik Skov, Claus Glæsner, Martin Dreyer Pedersen, Malene Rind, Marc Bostrøm, Jesper Hæstrup Aagaard samt Lisbeth og Bo Jacobsen og personalet fra Restaurant Paustian.

-
Men forbrugere må også bidrage. Derfor har Stop Spild Af Mad indgået et samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet om en omfattende national kampage om madspild i 2012, rettet mod forbrugere. Arbejdet er allerede i fuld gang og kampagnen lanceres lige om lidt.
-